For nogle år siden havde jeg en samtale med skovrider Peter Brun Madsen, Århus. Han opfordrede mig til at udtænke et landskabs-kunstværk, der har det ligesom fraktalerne, at man kan se mønsteret af det store i det små og omvendt. Altså sådan at publikum, som besøger kunstværket kan opleve de store linier i detaljen. Efter at ideen havde modnet i min underbevidsthed i nogle år, dukkede Vinterens Hjerte frem.

Udgangspunktet for forståelsen af Vinterens Hjerte, er det design, som ses herover. En kombination af 2 logaritmiske spiraler danner den viste form. Den er imidlertid kun er et udsnit, idet den - ligesom fraktalerne - i princippet kan fortsættes indad og udad i det uendelige. Min tanke er at plante takstræer på disse linier ude i landskabet. For at gøre det må jeg have et sted at starte, en tilladelse, et centrum.

I 1999 blev skovrider Niels Bundgaard, Silkeborg Statsskovdistrikt, begejstret for ideen og fandt en mulighed for at realisere den i True Skov ved Århus. True skov er ganske ny og ligner endnu knapt en skov. Den er Danmarks største igangværende skovrejsningsprojekt. Her blev der i foråret 2000 tilplantet endnu et område med løvtræer. I forbindelse med denne nyplantning har jeg fået mulighed for at plante de første takstræer i en af disse hjerteformer og dermed påbegynde realiseringen af Vinterens Hjerte.
De små takstræer tegner allerede nu et mørkegrønt linieforløb gennem den nyplantede løvskov. Midt i den mørkegrønne hjerteform finder den besøgende også selve centrum og udgangspunktet for Vinterens Hjerte. Det er en tonstung sort granitblok på hvis polerede endeflade en del af det viste design er graveret. (Se [fotografi] af stenen)

Forestiller man sig nu at de ovenfor viste hjertelinier fortsætter med at vokse til de bliver så store at de dækker det meste af kloden, så ser det ud som på følgende [illustration]. Det største hjerte på kloden har nr 1. Det passerer de store kontinenter, Afrika, Asien, Amerika. Med hjerterne 2, 3, 4 og 5 kommer vi til Europa og hjerte nr 27 er det første der er plantet i True Skov. De 5 hjerter på den sorte granitsten i centrum har iøvrigt numrene 39, 40, 41, 42 og 43. Ved denne sten i True Skov står man altså ved centrum for et kunstværk, hvis linier breder sig ud over det meste af kloden.
Tanken er nu at der kan plantes træer på alle disse hjertelinier. Se under afsnittet om Taks. Vi er så småt startet i True skov, og i det kommende år bliver der arbejdet på at rejse midler til at få kortlagt hjerteliniernes nøjagtige placering og få den kommunikeret ud til alle mennesker via Internettet.

Den første grønne hjerteform i True Skov er så stor, at man ikke kan opfatte den i sin helhed, når man befinder sig i skoven. Om vinteren, når løvtræerne har kastet bladene, vil den stedsegrønne form være synlig i sin helhed fra luften som en mørkegrøn streg i landskabet. Eksempelvis vil hjertet være synligt på Danmarks Geodætiske Instituts løbende luftfotograferinger af det danske landskab.

"Det er en almindelig filosofisk iagttagelse, at de mest elementære fænomener, der hører vores eksistens til, bliver vi sidst og vanskeligst opmærksom på."
Jeg har valgt hjerteformen på grund af dens basale og universelle karakter. Den er både kliché og arketype. Dette er en ny, hidtil uset tolkning. Dette landskabs-kunstværk er både usynligt og synligt, håndgribeligt og ufatteligt. Dets fraktale karakter udvider formens tolkningsmuligheder. Titlen antyder projektets nordiske udgangspunkt.

Taksen er et bidrag til mangfoldigheden, biodiversiteten i dyrkningsskoven uden at optage ret megen plads. Den giver skjulesteder til vildtet og til fuglene året rundt. Formen er et bidrag til fremtiden, en hilsen fra vores tid til fremtidige skovfolk og nye generationer af skovgæster. Forstmæssigt er det et tegn på langsigtet tænkning med plantningen af den smukke taks, som af en eller anden grund er gledet ud af manges bevidsthed som dansk træsort og som nok i et vist omfang kan gengives en plads i de danske skove.
Taksen er et gammelt dansk træ med rødder i vores mytologi. Et helligt træ af førkristen oprindelse. Taksen var også et nyttetræ, idet det er meget velegnet til fremstilling af buer. Med dette projekt kan genskabes en egentlig produktion af taks af dansk proveniens (Taxus baccáta), idet der stadig eksisterer en lille naturlig forekomst i Munkebjerg Skov ved Vejle. Taksen er jo desuden et træ, som uden besvær kan blive flere tusinde år gammelt, hvis det får lov.

Som Land Art er dette værk unikt. Inspireret lige dele af Walther de Maria's Lodrette Jordkilometer fra Dokumenta i Kassel. Af Christo's Running Fence i Californien. Af David Nash's Ash Dome, Wales. Af Richard Long's Stone Circles og Walking Lines. Et værk, som heller ikke kunne være blevet til uden så forskellige personer som Freud, Warhol og Mandelbrot.
Et værk der både er særdeles håndgribelig naturkunst med sine takstræer i tusindvis, og alligevel usynligt. På samme tid fysisk nærværende og all in your mind: 100% natur og 99% idé.

Vinterens Hjerte indeholder en række uendeligheder. Matematiker Hans Anton Salomonsen ved Århus Universitet har fundet ud af at beskrive Vinterens Hjerte på formel. Det kan beskrives matematisk som en sammenstilling af to logaritmiske spiraler. Hjertets fraktale forløb, mod det uendeligt små og det uendeligt store. Den tidsmæssige uendelighed der udgøres af levende takstræer, som kan blive mange tusinde år gamle. Endelig er der andre uendeligheder i værkets rækkevidde globalt og i cyberspace.

Vinterens Hjerte er ikke kun grænseoverskridende i kraft af sin globale og interaktive karakter. Det går i sin realisering på tværs af mange faggrænser. Foreløbig har været eller er involveret biologer, botanikere, forstfolk, gartnere, matematikere, geodæter, dataloger og medievidenskabsfolk.
Vinterens Hjerte er for alle mennesker. Dette kunstværk er offentligt, ukommercielt og til fri aktiv og interaktiv medvirken - et natur- og procesorienteret, globalt kunstprojekt med udgangspunkt i hjertet af en dansk løvskov.

56 grader 10' 22.01'' nordlig bredde.
10 grader 4' 29.34'' østlig længde.